HomeOmNyheder
MetalNewsKnowledge


Nye CVD-belagte platter til
processikker drejning i stål

October 22, 2024

Unik kombination af Kyoceras egen hårdmetal-substrat, belagt med nyudviklet og ekstrem slidstærk coating, resulterer i imponerende lang standtid, øget produktivitet og i sidste ende en styrket bundlinje.


CA115P/CA125P – nye standarder til ståltyper

Farverne er sort og guld, og de kendetegner vores nyeste vendeskærs-løsninger til drejning i stål. De nyudviklede drejeskær kombinerer Kyoceras unikke CVD-coating teknologi med et hårdmetal-substrat, der tilsammen giver dig flere spændende fordele i industrien.
Skærene findes i både negative og positive typer, og med det store udvalg af spånbrydere, er du sikret ensartet og stabil spånkontrol i mange forskellige scenarier. Skær-serien, der har en imponerende slid- og brudstyrke, sikrer bearbejdning med lave skærekræfter, samt effektiv og maksimal produktivitet. Den forudsigelig og lange standtid betyder, blandt andet at skærene med fordel kan indgå i en automatiseret produktionslinje, hvorefter manuelt tilsyn af processen kan minimeres, og samtidig kan maskinkapacitet frigives.


På baggrund af det store applikationsområde, og den ekstraordinære lange standtid, betyder det, at du kan reducere udgiften til lagerlagte platter, som i sidste ende er med til at reducere dine enhedsomkostninger, og på den måde øge din bundlinje.

 


CVD coating-teknologien

Kyoceras nye CVD-belægning er en innovativ coating-teknologi, som består af flere forskellige tynde lag. CVD, som er en forkortelse for ”Chemical Vapor Deposition”, er en højteknologisk kemisk proces, hvor belægningsmaterialet aflejres under vakuum på plattens kerne. Processen, som foregår ved højere temperaturer end der benyttes til andre belægningstyper, giver flere tynde lag, der tilsammen resulterer i en relativ tyk belægning. Et af disse lag er en enestående Alumina-film, som Kyocera har udviklet, og denne særlige sammensætning gør, at skæret bevarer sin skarphed samtidig med, at der opnås en ekstrem slid- og brudstyrke.


I kombination med kernens unikke hårdmetal-substrat, opnår du en standtid, som er op til 4 gange længere sammenlignet med konventionelle drejeskær til stål. Skærenes egenskaber giver dig mulighed for at vælge om du vil prioritere ekstraordinær lang standtid, eller om du vil øge din produktivitet ved hjælp af højere fremføringshastigheder (feed).


PP, PQ, PG, PH og PMG-spånbrydere

Serien findes med et stort udvalg af spånbrydere, til en lang række applikationer og bearbejdningsforhold. PP, PQ, PG, PH og PMG spånbryderne er specielt gode til stål-typer, favner både positive og negative udgaver som er beregnet til alt fra skrub- til slet-bearbejdning. Hver spånbryder-type har sine specifikke egenskaber, og er for eksempel finish-orienteret, stabilitets-orienteret eller er designet med særligt stærke skærekanter til afbrudt spån. Ud over seriens 5 spånbrydere finder du også en nyudviklet Wiper-geometri (WP), som er ekstremt velegnet til høj produktivitet.

PMG-spånbryderen, som er en nyhed i serien, er designet til et bredt applikationsområde, og egner sig specielt til medium til skrub applikationer. PMG har, som de øvrige varianter i serien, suveræn slidstyrke og lang standtid, arbejder med lave skærekræfter og præsterer fremragende med en rigtig god spånkontrol.

 

 

Centrale funktioner
  • CA115P: Kontinuerlig til let afbrudt spån – højeffektiv spåntagning
  • CA125P: Kontinuerlig til kraftig afbrudt spån – generel bearbejdning
  • Unik kombination af CVD-coatingen og hårdmetal-substrat giver forudsigelig og lang standtid, som bidrager til reduceret kost pr. emne
  • Stort udvalg af spånbrydere til mange forskellige applikationer ved bearbejdning af stål som giver dig effektiv spånkontrol
  • Platterne er udviklet til at sikre en stabil og pålidelig proces og samtidig fungere ved høje hastigheder, hvilket gør denne løsning meget velegnet til implementering i automatiserede produktionslinjer
  • Skær-serien bidrager desuden til et mere Co2-neutralt miljø med mindre affald.

CA115P/CA125P er en del af vores aktuelle tilbudskampagne, og derfor har du netop nu mulighed for at købe disse platter til særligt attraktive priser. Klik på linket i venstre side for at se hele kampagnen, som gælder til og med 30. november 2024.
Hvis du er interesseret i at høre mere om vendeskærstyperne CA115P og CA125P, eller hvordan Kyocera Unimerco ellers kan hjælpe dig igennem deres mange services, som for eksempel rådgivning omkring procesoptimering, smart værktøjsstyring eller skræddersyede og specialdesignede værktøjsløsninger til din egen produktion, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.

Customer support

Find contact information

Følg os

© 2022 KYOCERA UNIMERCO A/S, ALL RIGHTS RESERVED
VærktøjerTræMetalFødevarer